Maglende varme i radiatoren – sådan får du varmen tilbage
Man opdager det først den dag, der er rigtig koldt. En eller flere af radiatorene bliver ikke rigtigt varme, selvom der er skruet helt op. Ofte vil du selv kunne afhjælpe problemet uden at skulle ringe efter en autoriseret VVS’er. Der kan være flere årsager til, at radiatoren ikke bliver rigtig varm, herunder er et par forslag til hvordan du selv kan afhjælpe problemet.
Manglende varme i radiatoren kan f.eks. skyldes:
- At der er luft i radiatoren. Dette kan løses ved at udlufte radiatoren ved hjælp af udluftningsventilen øverst på siden af radiatoren.
- At der er luft i varme-systemet i huset. Dette kan løses ved at påfylde manglende vand. Ofte kan dette gøres ved fyret eller i bryggerset. Hvis du har fjernvarme uden varmeveksler kan du selvfølgelig ikke påfylde ekstra vand.
- At ventilen bag ved termostaten har sat sig fast på grund af kalk. Fjern termostaten og giv ventilen lidt motion, så skulle det gerne virke igen.
- At radiatorens termostat er defekt. Udskift termostaten med en ny.
Sådan udskifter du en termostat:
Det er ikke svært selv at udskifte termostaten på radiatoren til en ny. Ventilen som termostaten skal skrues på kan have forskellig diameter. Det er derfor vigtigt, at købe en ny termostat i det rigtige mål, så den passer på ventilen.
Herunder er en video, der viser hvordan du selv kan løse problemet, så der kommer varme i radiatoren igen.