Sådan fjerner du skjolder og mineraludtrækninger fra murværk.
Fortvivl ikke, hvis murstenene i dit nye hus er fyldt med skjolder og mineraludtrækninger. Det er helt naturligt, at en mur som har været fugtig kan få skjolder når den tørre op. Løsningen er enkel og billig. Afvask muren i vand som er iblandet en svag opløsning af saltsyre (1 del 30 % saltsyre til 20 dele rent vand). Brug en blød murekost og lad saltsyren virke nogle minutter og skyl derefter af med rent vand. Det er vigtigt at begynde afsyringen oppefra og nedefter og skifte saltsyreblandingen med mellemrum, så misfarvninger af murværket undgåes. Pas på at syreblanding ikke kommer på vindure og træværk. Man skal være opmærksom på, at afsyringen kan ødelægge eller misfarve fugerne, fordi saltsyren reagerer med kalken, som findes i mørtlen. Det er derfor vigtigt at saltsyreblandingen ikke er for stærk og at syreblandingen skylles af med rent vand så snart det ønskede resultat er nået.