Byggebloggen

Stedet at starte, når du skal i gang med et byggeri

BoligøkonomiEnergi og miljø

Få billig varme med en brændeovn til træpiller

En pilleovn kan spare dig for store udgifter til opvarmningen af huset. Dette gælder især hvis du bor på landet hvor der ikke er mulighed for billig fjernvarme. Mange huse på landet opvarmes med olie, gas eller el, hvilket på grund af de mange afgifter er lig med en meget høj varmeregning. Løsningen kan være en brændeovn, der fyrer med træpiller.

Sådan fungerer en træpilleovn:

Træpilleovnen er en fuldautomatisk brændeovn, der fyrer med træpiller. Alt hvad du skal gøre er at fylde det indbyggede magasin med træpiller, hvorefter pilleovnen passer sig selv. Det er ikke nødvendigt at lukke op og ned for trækket. Træpilleovnen styrer selv forbrændingen og sikrer den rigtige temperatur i huset. Med nogle dages mellemrum skal du tømme askeskuffen, men hvis du anvender en god kvalitet af træpiller vil askemængden være minimal.

Så meget kan du spare med en træpilleovn:

Den største besparelse opnås hvis du i forvejen opvarmer dit hus med olie, gas eller el. I følge firmaet Ecoteck er det muligt at opvarme et hus på 100 m2 for under 4000 kr om året, hvilket må siges at være meget billigt i forhold til de mere traditionelle opvarmningsformer.

Med en træpilleovn slipper du for de typiske røggener, der kan være med en almindelig brændeovn. Forbrændingen styres automatisk og det er derfor muligt at opnå en optimal udnyttelse af træpillerne. Ofte vil det næsten ikke være muligt at se, at der kommer røg ud af skorstenen og inde i stuen er der heller ikke risiko for røg. Træpilleovnen tager selv træpillerne fra det indbyggede magasin og indfører dem i forbrændingskammeret. Der slipper derfor ikke røg ud i stuen, ligesom der ofte kan gøre ved en almindelig brændeovn hvor der fyres med brænde.

Læs mere om kvalitetssikring af træpiller: Virksomheder i kvalitetssikringsordningen om træpiller

One thought on “Få billig varme med en brændeovn til træpiller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *