Solceller på taget producerer afgiftsfri strøm
Der er efterhånden kommet flere forhandlere af nøglefærdige solcelleanlæg og tilbagebetalingstiderne på anlæggene er i følge de fleste forhandlere nu så korte, at der over en årrække kan være en økonomisk gevinst ved at investere i et anlæg.
I følge loven om afregning af elektricitet (Lov nr. 437 af 26. juni 1998) er det tilladt private at tilslutte solcelleanlæg til elnettet. Ved at tilslutte solcelleanlægget til elnettet løber elmåleren baglæns, når der produceres mere el end der bruges i husholdningen. På den måde kommer elnettet til at fungere som et slags batteri for solcelleanlægget, så der leveres mere strøm til elnettet om dagen, når solen skinner, end der forbruges i boligen. Omvendt kan man om aftenen og natten hente strøm fra elnettet, hvor der ofte er overskud af vindmøllestrøm. Miljømæssigt set er det derfor være meget hensigtsmæssigt med solceller, fordi elproduktionen ligger om dagen hvor forbruget fra industri m.v. er størst.
Det er tilladt for private at montere anlæg på op til 6 kw inden for nettoafregningsordningen. Det afhænger af netselskabet om der skal monteres en særlig tovejsmåler, eller om den eksisterende elmåler uden videre kan bruges. Et lille anlæg der årligt kan producere 918 kwh svarende til 25 % af en standardfamilies årlige elforbrug, kan f.eks. fås fra 29.895 kr for ”gør det selv løsningen” og for 41.895 kr leveret og monteret igennem firmaet viasol.