Et utæt tag er noget, der kan give enhver husejer rynker i panden. Ikke nok med, at det er ubehageligt med vand i huset. Et utæt tag kan være begyndelsen til råd og svamp i træværket og en kilde til dårligt indeklima på grund af fugt og skimmelsvamp.
Man vil som husejer stå i et dilemma. Skal der ofres flere hundrede tusinde kroner på et nyt tag, eller kan det eksisterende tag repareres? Under alle omstændigheder vil det værste man kan gøre være, at lade stå til, for så vil skaden brede sig og blive større for hver dag der går. Er der ikke økonomi til den helt store renovering af tagen nu, kan en midlertidig nød-reparation også være en løsning. Udskiftningen af et par enkelte revnede tagsten eller tagplader kan klares forholdsvis billigt og mange vil selv kunne udføre opgaven uden de store problemer.
En midlertidig reparation ef taget vil kunne give taget nogle års længere levetid og bekostelige vandskader på resten af huset vil kunne undgås.
Hvordan kan vandskaden lokaliseres?
Lokaliseringen af utæthederne i taget kan gøres på baggrund af forskellige observationer inde fra huset. I stedet for, som det første, at krave op på taget og risikere liv og lemmer, vil det være en god idé indledningsvis, at gøre sig nogle observationer inde fra huset. Forskellige observationer inde fra huset kan nemlig være med til at afgøre præcist hvor vandskaden stammer fra.
Placeringen af vandpletter på loftet eller væggene inde i huset, sammenholdt med observationer af vejrliget når vandet kommer ind i huset kan gøre det lettere at finde frem til kilden til lækagen.
Hvis skjolderne på loftet f.eks. er tæt på en skorsten, udluftningsventiler eller en skotrende. Kan det fortælle noget om, at utæthederne muligvis stammer derfra.
Hvis vandet på loftet kun kommer i forbindelse med, at det har været en vinter med meget sne, han vandet skyldes fygesne på loftet, eller hvis man har et hus med fladt tag, kan ophobninger af blade, sne og is omkring tagnedløbet give anledning til, at vandet ikke kan løbe væk hurtigt nok og derfor trænger ind af sprækker og revner omkring samlinger ved f.eks. udluftningsventiler.
Man bør stille sig selv følgende spørgsmål for at lokalisere utæthederne i taget:
- Hvornår blev de første tegn på en lækage opdaget?
Blev det bemærket, efter en kraftig regnbyge, eller er vandskaden kommet efter en længere regnvejrsperiode? - Var der kraftig blæst i forbindelse med, at der kom regnvand ind i huset?
- Er pletten på loftet blevet større efter, at den først blev bemærket?
Svarene på disse spørgsmål kan være en stor hjælp i arbejdet med at isolere årsagen til utætheden, uden at du rent faktisk behøves, at kravle op på taget. Når først utætheden er fundet, er det ofte kun et spørgsmål om at udskifte de ødelagte tagsten eller fuge samlingerne omkring udluftningsventiler eller lignende. På den måde kan alvorlige skader på huset undgås og en mere omfattende udskiftning af hele taget kan udsættes.
Comments 2
Når man får en vandskade, især på tagpap, er der en ny innovativ måde at behandle dette på. Dette kan en tagmembran, som man ligger ud på taget. Derefter maler man med et produkt. Dette produkt er vandtæt, og virker bedre end tagpap. Ligeledes har det samme garantier som tagpap har.
Dette er også meget fordelagtig til terasser, og man kan bruge det til at tætne en svømmingpool hvis der er huller i.
Pingback: utæt tag | byghus.com