Boligindretning med gratis 3D tegneprogram
Med Byggebloggens gratis tegneprogram kan du hurtigt og let planlægge indretningen af din bolig, lave tegninger af en ny tilbygning, eller tegne drømmehuset. Byggebloggens gratis tegneprogram RoomSketcher gør det muligt for dig, at lave detaljerede tegninger og indrette boligen med møbler og udstyr fra kendte mærker som BoConcept, B&O og Ikea. Tegneprogrammet er udviklet af norske Viseno og kan gratis anvendes af læserne på byggebloggen.dk
Sådan anvendes programmet:
Ved at oprette en gratis konto på Byggebloggen RoomSketcher kan du i løbet af få minutter være i gang med at planlægge indretningen af din bolig eller lave tegninger af en ny tilbygning. Alt sammen i et flot, præsentabelt og professionelt udseende.
Fordelen ved at oprete en konto er, at du nemt kan gemme dine tegninger og hente dem frem igen senere. Dette kan du gøre fra en hvilken som helst computer med internetadgang, hvilket gør det nemt at vise de nye byggetegninger eller indretningsplaner for familie og venner. Du kan også nemt logge på med din Facebook-konto.
Når du benytter Byggebloggen RoomSketcher kan du vælge mellem de mange skabeloner til grundplan eller tegne dit eget hus helt fra grunden. Du kan tilføje vinduer og døre, vælge gulvbelægning og udseende af væggene. Til slut kan du indrette din nye bolig med møbler og andet udstyr fra kendte forhandlere. Du har mulighed for at vælge mellem mere end 4000 forskellige produkter til indretning af dit hjem.
Med snap-shot funktionen kan du du løbende se, hvordan din indretning ser ud i 3D. Du skal blot trække det lille grønne kamera der hen i boligen, hvor du ønsker at se din indretning fra.
Snap-shot funktionen rummer mange muligheder for at se din bolig fra forskellige vinkler og som 360 grader panorama billede. Du kan også let gemme billederne til senere fremvisning.
Med Byggebloggen Roomsketcher kan du også udskrive plantegninger i forskellige målestoksforhold og dele din indretning på Facebook, Google+ og Twitter. Alt hvad du skal gøre er at benytte knapperne i tegneprogrammet eller kopiere linket i browseren. Hvis du støder på problemer undervejs er der altid mulighed for at hente hjælp på RoomSketchers Facebookside.
Prøv det gratis 3D tegneprogram via dette link: RoomSketcher/Byggebloggen 3D tegneprogram