Byggebloggen

Stedet at starte, når du skal i gang med et byggeri

Nyttige råd

Behov for genhusning til den lille familie?

Byggeprojekter og renoveringsprocesser kan ofte være langtrukne og omfattende. For en lille familie kan det derfor både være trættende og lettere kaotisk at skulle bo i byggerod og byggelarm hen over en længere periode. Den travle hverdag på byggepladsen, de mange medarbejdere der går ind og ud af huset og byggerodet kan hurtig ødelægge enhver families dagligdag.

Med et beboelsesmodul med plads til 2 voksne og 1 barn er der mulighed for at bibeholde hverdagens rutiner, da familien kan flytte ud af huset og ind i beboelsesmodulet, mens byggeriet står på. Modulet kan placeres i haven, således familien hele tiden er tæt på huset og deres ting.

Skal der bygges et helt nyt hus, gør et beboelsesmodul det ligeledes nemt at bo på byggepladsen, mens det nye hus bliver bygget. På den måde er man også uafhængig af at skulle finde eksempelvis et midlertidigt lejemål, indtil det nye hus er beboeligt.

 

En bekvem løsning

Består familien af far, mor og 1 barn, er det ideelt at blive genhuset i et beboelsesmodul med to soveværelser. Værelserne har plads til senge og skabe til opbevaring af eksempelvis tøj og legetøj. Derudover består modulet af en stue med fin plads til sofa og TV, et mindre køkken, så man fortsat kan lave mad samt et badeværelse med bruseniche.

Med et beboelsesmodul til den lille familie er der altså fin plads, således at familien ufortrødent kan fortsætte sin hverdag, så længe byggeriet står på. Det er en bekvem løsning, der nemt kan indrettes efter familiens behov, og familien slipper for at skulle bo i byggerod.

Det smarte beboelsesmodul kan lejes for korte såvel som lange perioder. Det vil sige, at er det blot en mindre renovering der finder sted, kan modulet lejes helt ned til 1 måned. Er byggeriet derimod mere omfattende, er der mulighed for langtidsleje.

Modulet er meget fleksibelt, og det kan placeres næsten over alt, så længe at underlaget er bæredygtigt. Firmaet, som modulet kan lejes hos, kan ofte rådgive om placering og anvendelse af de smarte beboelsesmoduler.

Når beboelsesmodulet er blevet leveret og placeret, går der ikke lang tid, før det er beboeligt. Det kræver blot, at strøm, vand og afløb bliver tilkoblet, og så er alt klar til, at familien kan flytte ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *