Gode råd til belysningen i din bolig

J.S. Belysning

Belysningen af dit hjem indendørs er en del af indeklimaet, og kvaliteten af dette har betydning for dit velvære. God belysning har i høj grad en praktisk funktion og hænger sammen med anvendelsen af rummet. Det nytter ikke noget at have hyggebelysning i køkkenet, hvis det du egentlig har behov for, er et mere kraftigt arbejdslys, så du kan se, hvad du laver og ikke skærer dig i fingrene. Derfor går belysning og anvendelse af rum natueligvis hånd i hånd.

Belysningen i stuen

Hvis vi starter med at se på anvendelsen af rummet, hvad lyset skal kunne (foruden at lyse), og hvilken stemning vi vil frembringe, så giver dette os et hint om, hvordan der bedst kan belyses. Der vil ofte være flere anvendelser af stuen, da mange hjem for eksempel har TV-stue, spisestue og læsekrog i ét rum. Vi indretter rummet i zoner, og derfor kan det også være gavnligt at belyse rummet i henhold til disse zoner. Derved får man flere rum i rummet. I stuen kan det derfor være en fordel at have én eller to loftslamper, som lyser hele rummet op, og supplere med væglamper, bordlamper eller gulvlamper ved de forskellige zoner.

Belysningen i køkkenet

Køkkenet kan ligeledes være opdelt i zoner. Ved køkkenbordet, ovnen og vasken er det her vi har brug for god arbejdsbelysning for at kunne se, hvad det er vi laver. Et kraftigt lys er lig med produktivitet, og dette er der nogle, der godt kan lide i køkkenet. Derudover kan man også overveje at kigge efter elpærer, der giver god farvegenkendelse. Maden kan komme til at se grå og trist ud, hvis ikke der er den rigtige elpære i lamperne, som giver et naturligt lys. Her skal du kigge efter Ra-værdien, når du køber elpærer. Ra-værdien går fra 0 til 100, og jo højere tallet er, jo tættere vil det være på et naturligt lys, og dermed gengive de rigtig farver. Hvis du har spisebord i køkkenet kan du også vælge at have en mere hyggeligt belysning her.

Belysning på badeværelset

Badeværelset er blevet et rum, hvor der også skal være plads til selvforkælelse og velvære, samtidig med at rummet har mange praktiske funktioner. Særligt foran spejlet skal der være et godt lys. Det skal være et naturligt lys, så det er lettere at lægge make-up eller barbere sig. Kommer lyset oppefra, vil det give ansigtet mange skygger, og så bliver det sværere at se sig selv ordentlig i spejlet. Derfor skal lyset gerne komme forfra eller fra flere lyskilder, som også er med til at udjævne skyggerne. Leder du efter et godt tilbud på nye lamper, så prøv Bynordico.dk.