Hvis du vælger at sætte sommerferien af til at udskifte den gamle forfaldne terrasse og få lagt nogle flotte nye belægningssten, sparer du ikke alene en formue til anlægsgartneren. Du beskattes heller ikke af den merværdi du tilføjer huset, og kan du naturligvis også spare lidt på ferieudgifterne, når du hygger dig med arbejdet derhjemme. Læs med og få et par tips til, hvordan du griber det an.
Først en lille peptalk
Alt afhængigt af, hvor meget du er vant til gør det selv projekter, kan anlæggelse af en ny terrasse
forekomme som et næsten uoverskueligt projekt, så har du brug for en lille peptalk, kan du få den her – eller spring videre til næste afsnit.
Sagen er nemlig, at det er ekstremt tilfredsstillende at indtage en kold øl på en terrasse, man selv har anlagt. Følelsen af stolthed og den selvtillid, der følger med, kan næsten ikke overvurderes. At kunne gøre det selv er også noget, der afføder respekt hos både venner og bekendte. Det er også værd at tænke over, at en flot nyanlagt terrasse øger husets værdi betydeligt, hvis du på et tidspunkt skal sælge. Det giver en gevinst, som du IKKE bliver beskattet af. Den slags lovlige genveje er der ikke mange af, så det er med at udnytte muligheden.
Start med at fjerne den gamle terrasse
Før du for alvor kan komme i gang, skal den gamle terrasse fjernes. Før du selv gør alt arbejdet, er det værd at annoncere med, at stenene kan fås gratis for at hente dem. Det er ret almindeligt i dag, og du kan være heldig at andre gør alt arbejdet for dig. Stenene er typisk ikke noget værd alligevel, og så slipper du for at skulle bortskaffe dem.
Du skal også vurdere, om det eksisterende underlag er godt nok. Hvis terrassen har haft tendens til at synke sammen rundt omkring, er det bedst at grave sandet helt af og få lagt en god grund. Kør eventuelt stabilgrus på i bunden og derefter flere lag sand. Sørg for at vibrere lagene godt på plads med en god pladevibrator. Hvis du ikke ved, hvor en sådan kan lejes, kan du se mere her. Samme sted kan du i øvrigt også leje en maskine til at klippe fliser med – den bliver du glad for.
Spar dig selv for lugearbejde med en fiberdug
Når du har fået lagt et godt ”fundament” for terrassen, skal du have et sidste tyndt lag afrettersand på. Afretningen kan være lidt tricky, men find et par guides på nettet, hvis du ikke har prøvet det før. I dag er det meget almindeligt at slutte af med en fiberdug. Den holder myrer og ukrudt i skak, så vedligeholdelsen bliver noget nemmere i årene fremover. Fiberdug kan for eksempel fås hos den lokale tømmerhandel, og det koster ikke alverden.
Vælg en belægningssten, der ikke går for hurtigt af mode
Der findes mange typer, farver og faconer af belægningssten. Et godt råd er dog at være en smule konservativ i valget. Det skal være en sten du ikke er træt af om fem år, og helst også en sten, der ikke skræmmer eventuelle købere væk, hvis huset en gang skal sælges. Både belægningssten, sand og grus kan du købe hos eksempelvis FC beton, der leverer over hele landet. Se her, hvis du vil have et overblik over Udvalget. På hjemmesiden finder du også en række inspirationsbilleder, som måske kan give dig blod på tanden til både niveauforskelle, trin og spændende kantafslutninger.