Radiatorens termostat har sat sig fast – sådan laver du den
Noget der ofte kan ske, er at en radiators termostat sætter sig fast og derfor ikke tænder for radiatoren. Du skal have hætten
som man indstiller varmen med af, det gøres ved at skrue skruen der holder hætten løs og trække/lirke i hætten (eller dreje låsemekanismen på nyere modeller). Inde bagved sidder der en lille tap, som muligvis har sat sig fast. Giv den nogle lette slag med den anden ende af skruetrækkeren eller en gummihammer hvis den sidder godt fast. Er det ikke nok, kan du trække i den med en tang, men hav en skål parat lige under, for der kommer en tynd stråle vand ud, hvis du kommer til at hive den helt af (vandet fra overtrykket i anlægget samt vandet der ligger højere end ventilen).
Hjælper dette ikke og sidder stiften stadig fast når du presser den i bund, kan du skrue selve huset (pakdåsen som stiften sidder i) ud og rense den eller købe en ny. Også her vil der normalt komme en lille smule vand ud, mens du skruer huset af.
For at rense pakdåsen skal man lægge hele pakdåsen i en blanding af vand og eddikesyre, hvilket renser og afkalker pakdåsen. Hjælper det stadig ikke, må du købe en ny på byggemarkedet.
Hjalp det ikke at reparere pakdåsen, så er det den bagvedliggende plade der har sat sig fast i ventilen. Når du har skruet pakdåsen ud, så prøv at tryk på den fjederbelastede plade/pal bagved med en skruetrækker, indtil du mærker fjedereffekten.
Kan du ikke løsne pladen eller står vandet ud i en tyk stråle efter at pakdåsen er skruet af, bliver du nødt til at udskifte ventilen. Dette indebærer at du tømmer alt vand af radiatorerne, skruer hele røret med ventilen af, monterer en ny og genfylder anlægget med vand.
Kilde: Familiehåndbogen, hus og have.
Hej
Tusind tak for et dejligt informativt websted du har lavet her.
Du skriver om radiatorer – jeg har købt hos 8 hos DBVVS – priserne er bare ok!
Radiator.
Bedste hilsner
Niels Jensen