Sådan bygger du din egen træterrasse
Har du bestemt dig for, at du gerne vil bygge din egen terrasse af træ, så skal du først og fremmest være klar over, at det ikke just er noget, som du bare lige gør i løbet af et par timer og så står den klar. Det er noget, der kommer til at tage en hel del af din tid og det er samtidig også noget, der kræver, at du rent faktisk har de nødvendige kompetencer, der er påkrævet, for at kunne opføre sin egen træterrasse. Dertil skal det også nævnes, at du kan dele opbygningen af din egen træterrasse op i fem forskellige punkter. Denne guide er lavet i samarbejde med http://www.dolle.dk/.
- punkt: Planlægning af placering
Det er altid smart med adgang til din terrasse direkte fra dit køkken eller din stue, men det er ikke sikkert, at det er stedet, der kan betragtes som den optimale placering, selvom du ved denne placering vil have de optimale adgangsforhold. Det kan være, at der blæser for meget eller at der ikke er sol på det tidspunkt, hvor du primært kommer til at gøre brug af terrassen. Derfor er det en rigtig god idé, at du sørger for at vælge en placering, hvor der er gode sol- og læforhold, da det giver det bedste resultat.
- punkt: Lav en skitse af din terrasse
Næste skridt bliver at lave en præcis tegning af din terrasse og den underliggende konstruktion. Det gør det nemlig meget nemmere for dig at beregne, hvad du skal bruge af materialer til din terrasse, så du hverken ender med at stå tilbage med en masse overflødige materialer eller pludselig ikke kan komme videre, fordi du ikke har nok. Du bør gøre brug af manifold-papir, som er en helt særlig form for papir, der bruges af arkitekter og lignende (du kan også bruge madpapir), da det er nemt at rette på og ligeledes også nemt at tegne over, hvis det bliver nødvendigt.
- punkt: Bestilling af materialer
Det er naturligvis også særdeles vigtigt, at du sørger for at købe nogle gode materialer til din træterrasse, så det er bestemt ikke her, du skal gå på kompromis. Der findes rigtig mange mulige materialer, som du kan gøre brug af, når du skal opføre eller etablere en træterrasse, så hvad end du ønsker en terrasse, der er udført i eg eller i ask, så er det muligt for dig. Det er en rigtig god idé, at du sørger for at bestille dine materialer i god tid, så du ikke står og ikke kan komme videre, fordi du ikke har modtaget dine materialer.
- punkt: Etablering af underliggende konstruktion
Hvis du har intentioner om at bygge en træterrasse, der er blevet hævet en anelse, så gør du naturligvis også klogt i at bygge en underliggende konstruktion, der er stabil og holdbar. Det betyder, at du ikke må gå på kompromis med valget af materialer i denne forbindelse, men det betyder ligeledes også, at du skal sørge for at den underliggende konstruktion er blevet opført præcis som den skal være. Det er desuden også vigtigt, at den er målt omhyggeligt ud, så den stemmer overens med din skitse og så den passer med selve din terrasse, der skal bygges ovenpå.
- punkt: Montering af brædder
Sidst skridt er at skrue dine terrassebrædder fast til den underliggende konstruktion. Det er meget vigtigt, at du sørger for at skrue dine brædder fast til den underliggende konstruktion på en sådan vis, at alle brædder, kanter og trin har et mellemrum, der lyder på som minimum 10 mm. På den måde undgår, at du regndråber kan lægge sig mellem brædderne og opfugte træet. Det er naturligvis også vigtigt, at du sørger for at få skruet dine terrassebrædder ordentligt fast til den underliggende konstruktion, så du er sikker på, at terrassen er stabil og kan bruges af flere personer på én gang.