Sådan sætter du gang i dit altanbyggeri

Redaktionen Boligforbedringer

Rigtig mange mennesker lever i byernes højhuse, og selvom beliggenheden er god, og lejligheden er lækker, så drømmer de fleste alligevel om at have et sted, hvor de kan være udenfor. Dette er ikke altid en selvfølge at have i ældre bygninger, hvor altaner og balkoner ikke har været tænkt ind fra starten af, og det får mange til at undersøge muligheden for at sætte gang i et byggeri af altan til deres lejlighed.

Altaner er dog ikke ligeså lette at implementere som en ny væg mellem to rum – det kræver en masse forarbejde, og så skal man derudover have fat i et firma, der er eksperter i netop denne type ombygning.

Vælg den ønskede altan og indhent tilladelser

Første skridt på vejen mod et bedre uderum på en altan er, at man naturligvis skal have valgt en altan, der passer til lejligheden. Altanerne kan ikke være uendelig store i forhold til krav fra lokalplaner og lignende, og herudover vil en stor altan ofte have det svært i de nabohøringer, der skal laves. Desuden er der stor forskel på altan pris, og hvis budgettet er lidt begrænset, så sætter det også en begrænsning for størrelsen.

Når altanen er valgt og projektet er skitseret, skal der indhentes tilladelse fra kommunen til at udføre projektet – og projektet skal ligeledes i nabohøring, hvor naboerne kan give deres mening til kende. Denne proces betyder ofte, at man må ændre sin løsning, men med lidt god vilje og godt naboskab kan det godt lade sig gøre.

Find det helt rette altanfirma til opgaven

Når projektet forhåbentligt er blevet godkendt, så er næste skridt på vejen at vælge det altanfirma, der skal udføre projektet. Her er det meget vigtigt, at man frasorterer nogle af de firmaer, der tidligere har fået dårlige anmeldelser af kunder, da altanprojekter kan være forbundet med store omkostninger, hvis de udføres forkert.

Herudover bør man altid få flere forskellige firmaer til at byde ind på opgaven, idet der kan være stor forskel på de priser, de tager for at udføre projektet. Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at indhente flere tilbud, og det er da værd at tage med – uanset, hvilket budget man har til ombygningen.