solceller – priser og forhandlere

Redaktionen Boligforbedringer, Boligøkonomi, Energi og miljø, Hus og have, Nybyggeri 2 Comments

Der kan være mange gode grunde til at montere et solcelleanlæg på huset, både miljømæssige og økonomiske. Nettoafregningsordningen giver private mulighed for at montere et solcelleanlæg på op til 6 kw og lade elmåleren køre baglæns når solen skinner og bruge strøm fra el-nettet om natten eller på gråvejrsdage.

Det store spørgsmål for de fleste som overvejer, at investere i et solcelleanlæg vil nok være, om det er økonomisk rentabelt, eller om teknologien og priserne endnu ikke er nået til et niveau hvor man med sikkerhed kan sige, at det er en fornuftig investering at kaste sig ud i som privatperson.

Hvis man spørger virksomhederne, som sælger solceller og solcelleanlæg vil de næsten samstemmende sige, at gennembruddet for solceller er kommet og at der i kraft af nettoafregningsordningen er god fornuft i at investere i et solcelleanlæg som privatperson.

I beregningen af den økonomiske rentabilitet er der flere variabler, som influerer på det endelige regnskab. Disse kunne f.eks. være:

  • Beregnet afdragstid
  • Forventet levetid for anlægget.
  • Renten på et evt. lån.
  • Indkøbsprisen på solcelleanlægget.
  • Serviceudgifter.
  • Evt. værdistigning på huset.

Her er kun nævnt nogle af de variabler, som vil være med til at afgøre om det kan betale sig rent økonomisk, at investere i et solcelleanlæg. Der er sikkert mange andre faktorer, som spiller ind.

Der findes efter hånden flere forskellige firmaer, som sælger nøglefærdige solcelleanlæg. Det kan godt betale sig at forhøre sig ved flere forskellige forhandlere for at finde frem til det bedste produkt til den bedste pris.

Siden solcellepriser.dk har lavet en oversigt over priserne på forskellige solcelleanlæg, se mere her: Prissamenligning af færdigmonterede anlæg

De har også samlet leverandører og forhandlere af solceller på et kort, så det er muligt at finde frem til forhandlere i lokalområdet: Kort over forhandlere af solceller

Comments 2

  1. Jeg syntes som forbruger det kan være svært at få overblik i hvad konsekvenserne er ved at investere i et solcelleanlæg. Hvem skal man bruge, hvad skal man kigge efter, hvad koster det, hvad er de skjulte omkostninger, er det nu så godt som alle siger osv..

    Jeg har haft undersøgt markedet meget (hvis jeg selv skal sige det), og fandt denne side: http://www.ltech.dk/solceller.html hvor jeg syntes de går godt ned i dybden. Jeg ringede til dem for at høre om alle mine spørgsmål, og de var simpelthen så søde og hjælpsomme, så jeg besluttede at bruge dem. Nu har jeg så et fantastisk 6kW anlæg stående på taget, og en inverter med webserver i, så jeg kan følge med i om det nu rent faktisk også kunne betale sig..

    Det er blevet en hel hobby og følge med i vejrudsigter, checke hvor meget den producere og se grafer og alt hvad man ellers kan..

    Jeg kan kun anbefale andre at investere i det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.