Spar penge på boligforbedringer med den nye “Bolig-Job-plan”

admin Boligforbedringer, Boligøkonomi, Hus og have, Lov, ret og råd, Nyttige råd

Med BoligJobPlanen er det blevet betydeligt billigere for boligejerne at få foretaget forbedringer af boligen. Boligjobplanen giver private fradrag for lønudgifterne ved en lang række ydelser bl.a. også lønudgifterne ved reparations- og vedligeholdelsesopgaver ved eksisterende helårsboliger. BoligJobPlanen kan faktisk vise sig at give en “dobbelt” besparelse for boligejerne, hvis der laves forbedringer der har til formål at reducere boligens energiforbrug, som f.eks. efterisolering, udskiftning af vinduer installation af solfangere eller solcelleanlæg. Ud over det aktuelle skattefradrag vil energiforbedringer af boligen nemlig kunne give kontante besparelser  i årene fremover i form af reducerede udgifter til opvarmning og elforbrug i boligen.

For boligejere giver Bolig-Job-Planen mulighed for at trække lønudgifter fra ved følgende typer arbejde:

Boligens ydre rammer

  • Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb
  • Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas
  • Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv.
  • Reparation, maling og isolering af ydervægge
  • Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede
  • Fornyelse eller etablering af dræn
  • Radonsikring
  • Installation af solfangere og solceller

Boligens indre rammer

  • Reparation eller fornyelse af køkken og bad
  • Gulvarbejder
  • Brandsikring, herunder nettilsluttede røgalarmer
  • Installation eller forbedring af ventilation
  • Installation eller forbedring af afløbsinstallationer
  • Reparation eller udskiftning af vandinstallationer
  • Reparation eller fornyelse af elinstallationer
  • Reparation eller udskiftning af olie- eller gasfyrskedler og varmeanlæg, installering eller udskiftning af varmestyringsanlæg
  • Udskiftning eller reparation af fjernvarme units
  • Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper
  • Maler- og tapetserarbejder

Du kan læse mere om kravene til dokumentation for at opnå skattefradraget på skat.dk