Undgå bakterier i det varme vand

admin Nyttige råd

Hvis temperaturen er for lav i varmtvandsanlægget, er der en risiko for bakterievækst i vandet. Særligt farlig er legionellabakterier, som kan være dødelig for personer med svækket helbredstilstand.

Legionellabakterierne kan give en alvorlig form for lungebetændelse og smitter typisk ved, at man indånder mikroskopiske vanddråber under f.eks. brusebad.
Mange har gennem de senere år gjort en stor indsats for at spare på energien og har derfor sænket temperaturen i varmtvandsanlægget. Risikoen for vækst af legionellabakterier vil være øget hvis vandtemperaturen ikke er mindst 50 grader Celsius eller under 20 grader Celsius.

Temperaturen i det varme brugsvand bør helst holdes omkring 50 – 55 grader. Ved højere temperatur vil der være risiko for skoldning og kalkaflejringer i rørene. Det kolde brugsvand bør have en temperatur på maksimalt 20 grader Celsius.
Ubenyttede rørstrenge og tappesteder bør fjernes, for ikke at skabe vækstbetingelser for legionellabakterierne i varmtvandsanlægget. Det kan også være nødvendigt at ombygge rørsystemerne for at reducere vandets opholdstid i rørene.
Hvis man har en varmepumpe, som ikke er i stand til at levere den nødvendige temperatur, kan løsningen være, at hæve temperaturen yderligere med f.eks. en el-patron.