Vedligeholdelse af boligen du (måske) glemmer

Redaktionen Nyttige råd Leave a Comment

Hvad enten du er nyslået eller mere erfaren ejer af bolig, så er det stensikkert at der kommer til at være et par svipsere når det gælder vedligeholdelsen. Det kan være du, for sent, opdager, at græsset skulle have været slået oftere eller at taget skulle være renset.

Derfor er vi klar med din ”har du nu også husket” liste for i år. Kan du krydse alle punkterne af på listen, så tillykke – du kan slappe af resten af året! Og hvis ikke, så er det bare om at komme i gang.

Afkalkning

Det siger sig selv, når vandet fra din bruser står ud i kun én stråle, eller når elkedlen hele tiden hælder ved siden af. Men forebyggende afkalkning er faktisk også en ting, du kan blive glad for. Det afhænger af hvor meget kalk du har i vandet derhjemme, men de fleste steder vil afkalkning hver tredje måned være en god idé.

Har du meget kalk i vandet, kan det også være en god idé at investere i et kalkfilter, som en blikkenslager kan hjælpe dig med at installere. På den måde får du blødere, mindre kalket vand, som gør at du slipper for hele afkalkningsshowet hele tiden.

Når regnen regner oppe på taget

Regn er dejligt, især hvis du har en have der trænger til vand. Det kan spare dig for den daglige vanding af alle haveplanterne bare en enkelt dag. Vær dog opmærksom på de planter du eventuelt måtte have i krukker – de får nemlig ikke altid nok vand, selvom det regner.

Det, du skal være særligt opmærksom på når det regner er, hvor regnen ender henne, når den løber af taget. For det første bør tagrenderensning være noget du prioriterer højt, så ikke du pludselig står med oversvømmelse i huset, når tagrenden er stoppet.

For det andet skal du sikre dig, at vandet bliver ledt derhen, hvor du gerne vil have det hen. En regnvandstønde er altid en god idé, så du sparer lidt på vandet når du skal vande.

Så generelt er der rigeligt at se til som husejer, og du har sikkert din egen huskeliste du skal følge, udover vores. Det kan være en god idé at lave en liste, som du følger hvert år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.