Byggebloggen

Stedet at starte, når du skal i gang med et byggeri

Hus og have

Find de perfekte fliser til dit badeværelse

Det kan være svært at vælge de rigtige fliser til badeværelset, da det forkerte valg kan have store konsekvenser for opfattelsen af rummet. Læs med her, og få vores bedste råd til valg af fliser, så du sikrer dig det bedst mulige resultat!

Hvilken stil går du efter?

Det er vigtigt, at du inden køb af fliserne, selv er klar over, hvilken stil dit badeværelse skal have. Det kan være en god idé at hente inspiration på nettet, så du sikrer dig at følge mode og trenden. klik her, og få eksempelvis masser af inspiration. Går du efter den klassiske stil med ensfarvede glatte fliser og med klassiske mønstre? Eller er du mere på udgik efter fliser til den minimalistiske stil, hvor du går efter rette linjer og enkle fliser uden detaljer? Ønsker du at skabe et organisk badeværelse med en hyggelig atmosfære, kan man gå efter bløde og afrundede kanter samt farver i varme nuancer. Det kan være du mere er til den rustikke stil med teksturfliser og optrukne kanter. Uanset, hvilken stil du bestræber, er det vigtigt, at du sikrer dig, at dit badeværelse også er moderne om 20 år. Pas derfor på med at købe fliser, som følger en bestemt modetrend, der ikke hænger ved.

Vælg den rigtige størrelse på fliserne

Vigtigheden af at vælge den rigtige størrelse på fliserne, kommer bestemt til udtryk ved slutresultatet. Hvis du vælger den forkerte størrelse, kan dit badeværelse ende med at virke rodet, og mindre end det egentligt er. Du kan med fordel også kigge på rummets form, da dette også kan have betydning for dit endelige valg. Hvis du har et mindre badeværelse, kan det være en god idé at tage et kig på de lidt større fliser, da disse kan få rummet til at virke større og skabe bedre harmoni. Du skal dog også passe på med at vælge for store fliser, da det kan virke forkert, hvis der er valgt alt for store fliser til et lille rum. Har du et forholdsvis stort badeværelse, er det med stor sandsynlighed de store fliser, du skal kigge nærmere på. Et stort rum med små fliser kan hurtigt virke rodet og ubalanceret. Råd fra flisebutikken eller din murer er dog alfa og omega, da disse kan rådgive dig og hjælpe dig med at vælge de helt rigtige fliser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *