Fugemasse – vælg den rigtige

Redaktionen Boligforbedringer, Hus og have, Maler, Nybyggeri Leave a Comment

Der skal bruges fugemasse i flere forskellige sammenhænge. Der skal blandt andet bruges fugemasse, hvis man skal lægge fliser på gulvet i badeværelset eller hvis man skal lave en tilbygning til sit hus. Når dette skal gøres, så er det vigtigt, at man sørger for at vælge den rigtige fugemasse.

Hvordan vælger jeg den rigtige fugemasse?

Hvis du går ind til en farvehandler, så er der en lang række forskellige produkter, som du kan vælge imellem. Det er dog ikke alle produkterne, som er lige gode, og så er det desuden heller ikke alle produkter, som passer til netop det, som du skal bruge.

Først og fremmest skal du være opmærksom på, om den fugemasser du vælger er beregnet til anvendelse indendørs eller udendørs. Det er nemlig ikke det samme, som man bør vælge. Hvis du er i tvivl om hvilken type fugemasse, du bør vælge, så er det en god idé, at du sørger for at få hjælp i en af de butikker, hvor du kan købe fugemasse. Hvis du går ind til en farvehandler, så vil der stensikkert være mulighed for at købe fugemasse – både til indendørs og udendørsbrug.

Ofte vil du kunne finde fugemassen i flere forskellige farver, så du kan uden tvivl finde noget, som vil passe godt til netop dit behov.

Valg af akrylfugemasse

Akrylfugemasse er den type af fugemasse, som du kan benytte i forbindelse med tætning af i samlinger mellem dit loft, gulv og vægge. Man benytter sig desuden også af akrylfugemasse rundt om døre indenfor i sit hjem. Fordelen ved at anvende akrylfugemasse er, at den er let at benytte, og så er det samtidig også nemt at overmale denne type af fugemasse.sanitetssilikone

Valg af silikonefugemasse

Silikonefugemasse er en lidt anden type af fugemasse, og modsat akrylfugemassen, er det ikke muligt at masse silikonefugemassen over med maling, så hvis du skal have fat i en masse, som du kan maler over, så skal du ikke anvende silikonefugemasse. Dog kan du bruge denne type af masse til andre ting. Silikonefugemasse anvender man nemlig meget på eksempelvis badeværelser, hvor de er gode, da der kan laves en vandtæt fuge mellem forskellige materialer. Derudover kan du også anvende denne massetype til tætning ved håndvask, toilet samt badekar.

Du skal desuden også vælge at gøre brug af silikonefugemasse, hvis du skal have fuge til eksempelvis flisegulv i gang eller i køkkenet. Silikonefugemasse anvendes i mange situationer til indendørsbrug.

Valg af byggefugemasse

Byggefugemasse er en af de fugemasser, som både kan være til indendørs og til udendørsbrug. Der findes nemlig flere forskellige typer af byggefugemasse, så hvis du skal have fat i byggefugemasse i forbindelse med dit byggeprojekt, så er det meget vigtigt, at du sørger for at sikre dig, at den type fugemasse er lavet til den type fugning, som skal foretage. Byggefugemasse vil hæfte på langt de fleste typer af materialer, og man kan blandt andet bruge det indendørs på døre og vinduer. Man kan desuden også bruge byggefugemasse udendørs til facadefuger. Der er desuden også visse typer af byggefugemasse, som er lavet til afslutning  i trægulve, beton og natursten. Andre typer af byggefugemasse kan man anvende til reparationer eksempelvis oppe på et tag.

Byggefugemasse er en bred betegnelse, og hvis du gerne vil være sikker på, at du vælger den helt rette type af byggefugemasse, så kan du med fordel få ekspedienten i din farvehandel til at rådgive dig omkring valg af fugemasse. På den måde kan du være sikker på, at du kommer hjem med den rette type af fugemasse til netop det projekt, som du skal i gang med.

Valg af flisefuge

Har du lagt nye fliser i badeværelset kan du købe flisefuge, der matcher fliserne i den rigtige farve. Flisefuge skal du selv blande. Posens indhold, der næsten ligner cement, skal blandes med vand til den rigtige konsistens opnåes. Flisefugen påføres med en gummi spartel og overskydende fugemasse tørres af med en våd svamp efter en halv times tid når fugemassen er begyndt at hærdne op.fugemasse-LIP

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.