Gode idéer til haveprojekter 2020

Redaktion Hus og have

Har du grønne fingre, og kan du lide at bruge en masse tid i din have? Hvis det har stået lidt stille til i haven her i efterårs- og vintermånederne, kan du i stedet begynde at glæde dig til at kunne komme rigtigt i haven i foråret og sommeren. Måske du allerede har nogle idéer til hvilke projekter, du skal i gang med. Hvis ikke du har nogle specifikke planer om, hvad du skal lave i din have næste år, kan du få nogle gode idéer til nogle projekter her.

Bekæmp ukrudt en gang for alle

Hvis du er træt af at bruge det meste af din tid i haven på at fjerne ukrudt, kan du i stedet finde på en løsning, der holder meget af det væk. Det er selvfølgelig ikke muligt at bekæmpe det fuldstændig, for ukrudtet vil næsten altid finde sin vej frem. Dog kan du gøre noget, så meget af det bliver væk. Hvis du lægger dækbark ovenpå jorden i dine bede, vil meget af ukrudtet holde sig væk. Det vil desuden pynte rigtig fint i din have, fordi det skaber sådan en rød tråd, hvis du lader det gå igen i flere bede.

Gør din have mere familievenlig

Haven er også et sted, hvor hele familien kan samles. Det er her, der kan holdes grillaftener og spilles havespil. Hvis ikke din have lige nu er specielt familievenlig, kan dit nye projekt bestå i at forbedre den lidt på det punkt. Det kan du gøre på mange forskellige måder. Uanset hvad er det en rigtig god idé med en terrasse, hvor der er plads til hele familien.

Få børnene med ud i haven

Hvis du vil have de mindste med udenfor, vil det være en god idé med nogle bede med bærbuske, grøntsager o.lign. Det er sjovt for børnene at være med ude og både plante og plukke diverse afgrøder. Igen hvis du har mindre børn, der er svære at få med ud i haven, handler det om at gøre det lidt sjovere for dem at være derude. F.eks. er det sjovere at lege i en have, hvor der er nogle træer og buske at gemme sig i end i en helt tom have. Hvis børnene skal have lyst til at komme med ud, er der nødt til at være nogle forskellige ting, der tiltrækker dem.

Byg et skur til alle dine ting

Det er ikke alle ting, der har lige godt af at stå udenfor i alt slags vejr. Dine haveredskaber og havemøbler har f.eks. bedst af at kunne blive stillet et sted, hvor der er læ. Hvis ikke du har sådan et sted nu, kan du bygge dig et haveskur, så du kan passe bedre på dine ting. Du kan bygge skuret helt fra bunden, eller du kan købe et færdigt, som du kan gøre til dit eget. F.eks. kan du købe et skur, der er samlet, men som du selv kan male, så det passer til dit hus.