Hvordan fjerner man graffiti?

J.S. Maler

Uønsket graffiti er rigtig irriterende. Måske har du lige fået malet huset eller plankeværket da en flok, lidt for kreative, mennesker kom forbi. Måske bor du på en befærdet vej inde i byen og er ofte plaget af graffiti?

 

Uanset hvilken situation du er i, om det er første gang, eller det sker ofte, er uønsket graffiti en frustrerende situation, som faktisk betegnes som hærværk.

 

Dog er det en situation, der sagtens kan løses. Der er flere professionelle fagmænd, der kan hjælpe dig af med graffiti, samt en række tips og tricks til at gøre det selv.

 

Start med at tjekke din forsikring – nogle forsikringsselskaber dækker også graffitihærværk.

 

Den professionelle løsning

Hvis dit hus er blevet skamferet med graffiti, er den sikreste måde at fjerne det på ved at tilkalde en professionel. De har det helt rette udstyr til at spule og rense det udsatte område med.

Hvis du er særligt udsat for graffiti, eller bange for at hærværket skal gentage sig, kan du med fordel få din fagmand til at påføre antigraffiti. Antigraffiti er næsten usynligt, og gør det meget nemmere at rense samme område i fremtiden.

 

Vælg et afrensningsfirma med mange års erfaring for det bedste resultat. Gundsø Malerforretning har 16 års erfaring og renser bl.a. mange DSB stationer i hovedstadsområdet.

 

Gør det selv

Hvis du blot er blevet udsat for et lille hærværk med graffiti, kan det være lige så nemt at fjerne det selv. Du kan købe graffitifjerner flere steder på nettet og hos diverse maler- og byggehandler.

 

Når du skal fjerne graffiti selv, er det vigtigt at se købe graffitifjerner efter overfladen. Brug en kraftig graffitifjerner til porøse flader som mursten og beton, imens en mildere er bedre til sarte områder som f.eks. lakerede og malede overfalder.

 

Jo før du får fjernet graffitien, jo nemmere er det.

 

Påfør graffitirens på det udsatte område og lad det virke. Forskellige produkter har forskellige trækketider, så læs instruktionerne grundigt. Herefter vaskes området med vand og børste. Så er din overflade graffitifri.