Køb et solcelleanlæg til huset og få el-måleren til at løbe baglæns

admin Boligforbedringer, Boligøkonomi, Energi og miljø

Solceller på taget er blevet populære som aldrig før. I næsten alle villakvartere er der huse som har fået lagt solceller på taget og du har sikkert familie eller venner som har investeret i et solcelleanlæg. Årsagen til den voksende popularitet er indlysende, for den såkaldte netto-afregningsordning gør det meget attraktivt for private at investere i et solcelleanlæg på husets tag. Der ud over er der mulighed for i 2012 at trække hovedparten af håndværkerudgifterne (løndelen) fra i skat efter reglerne i bolig-jobordningen.


At private solcelleanlæg er blevet så populære hænger selvfølgelig også sammen med, at det nu er blevet muligt at få monteret et køreklart solcelleanlæg til en overkommelig pris. Det kræver altså ingen tekniske forkundskaber at få monteret et solcelleanlæg, for de fleste leverandører tilbyder at stå for hele opsætningen og tilslutningen til el-nettet. Langt de fleste anlæg leveres i dag som nøglefærdige løsninger, men det behøves bestemt heller ikke at være en uoverkommelig opgave at montere sit eget solcelleanlæg selv og kun lade tilslutningen til el-nettet blive foretaget af en uddannet elektriker. Ved selv at montere hele anlægget eller en del af anlægget kan der spares mange tusinde kroner. Prøv at se denne video hvor et “gør det selv” solcelleanlæg bliver monteret i løbet af en formiddag:

Uanset om man vælger “gør det selv løsningen” eller køber et nøglefærdigt solcelleanlæg vil det for langt de fleste være økonomisk fordelagtigt at investere i et solcelleanlæg. Faldende priser på solceller, attraktive fradragsordninger og nettoafregningsordningen er sammen med et øget know how inden for brancen i forhold til projektering, financering, placering, dimensionering og opsætning  af solcelleanlæggene med til at gøre det til et særdeles attraktivt valg for private husstande. For virksomheder gælder der andre regler på området der gør det knapt så attraktivt som for private husstande. Virksomheder kan nemlig ikke benytte sig af nettoafregningsordningen, men der kan stadig være mange andre fordele for en virksomhed ved at etablere et solcelleanlæg. Se mere her: solcelleanlæg til virksomheden