Byggebloggen

Stedet at starte, når du skal i gang med et byggeri

Boligforbedringer

Løber toilettet – sådan skifter du pakning

Der sidder i dit toilet en udløbspakning. En udløbspakning vil på et tidspunkt blive så slidt, at dit toilet løber, og det er meget vigtigt at få gjort noget ved af flere forskellige årsager. Først og fremmest kommer der striber i kummen, og så kan du desuden også ende ud med at stå med en meget stor vandregning, da der vil være et meget stort vandspild forbundet med et toilet, der løber.

Derfor skal der skiftes pakning, og det vil du her blive guidet igennem, hvordan man gør:

Kontrollér om dit toilet løber

Først skal du kontrollere, om dit toilet løber. Hvis du gerne vil kontrollere, om dit toilet løber, så kan du se det ved at tjekke, om kummen er tør, når der er gået nogle timer efter, at du har brugt det. Holder du et stykke toilet ind imod kummens bagerste del, og det bliver vådt, så er dette et helt klart tegn på, at dit toilet løber, og så skal du reagere.

Sørg for at lukke for vandet når du skal skifte pakning på dit toilet

Normalvis plejer der at sidde en lille lukkeventil ved siden af dit toilet. Denne lukkeventil kan du bruge til at slukke for vandet, hvilket du skal gøre, når du skal skifte pakning på dit toilet.

Drej blot lukkeventilen således der ikke løber vand fra toilettet, når du skal skifte din toiletpakning. Det er vigtigt, at du sørger for at slukke for vandet når du skal i gang med at skifte pakningen på dit toilet.

Fjern vippeknappen på dit toilet

På dit toilet sidder der en vippeknap, som du skal have fjernet, når du skal reparere et toilet, der løber. Du kan ved at stikke en smal genstand ned imellem knap og holder, hvorefter du ganske forsigtigt krænger disse to fra hinanden. Det er vigtigt, at du sørger for at gøre dette meget fornuftigt, så du ikke ender med at ødelægge noget. Du kan eventuelt også gøre dette med fingrene ved at trykke den ene ende ned og hive i den anden ende. Også her skal du passe på, at du ikke ødelægger noget.

Under din knap vil der sidde en topskrue, og den skal løsnes. Når den er blevet løsnet, er det muligt at tage hele knapsystemet op – igennem hele processen er det vigtigt, at du sørger for at huske på, hvordan du har skilt toilettet ad, således du også kan samle det igen, når du er færdig.

Din udløbsventil skal tages op

Du er nu kommet til det punkt, hvor du skal have din udløbsventil op af dit toilet. Dit cisternelåg skal tages af toilettet, så du har mulighed for at komme ind til indmaden. Her vil du kunne finde udløbsventilen, og det er den ventil, som styrer store og små skyl i dit toilet.

Du skal slå din udløbsventil løs ved at tage en skruetrækker mod gevindet, hvor din topskrue sidder, og så skal du give den et dask, således den kommer fri.

Du har nu fundet pakningen i dit toilet

Når din udløbsventil er løs, vil du nu være nede ved pakningen i dit toilet. Pakningen sidder i bunden af toilettets udløbsventil, og den kan godt være en anelse svær at få op. Hvis det er vanskeligt for dig at få den op, så kan du eventuelt gøre brug af noget opvaskemiddel, som kan være med til at løsne pakningen, så den bliver lettere at få op.

Du skal nu blot sætte den nye pakning på dit toilet. Sørg for at sætte den på, så gummiet vender nedad.

Efter du har skiftet den gamle pakning ud med den nye, vil dit toilet nu være klar til brug igen, så snart det er blevet samlet. Du kan samle dit toilet igen ved at følge denne guide baglæns.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *