Maling – hvilken glans skal jeg vælge?

admin Boligforbedringer, Maler, Udvalgte artikler

Når du skal male er det vigtigt, at vælge en maling med den rigtige glans hvis du vil have et flot og holdbart resultat.

Malingens glans siger noget om hvor meget lak der er blandet i malingen. Lakken gør overfladen mere robust over for snavs, vand og berøring, men lakken i malingen gør også overfladen mere blank, hvilket ikke altid er en fordel i forhold til udseendet. Det er derfor vigtigt, at vælge den rigtige maling til den konkrete opgave. Overvej altid hvor meget slid og berøring der vil være på overfladen og hvor fugtigt der er i lokalet.Maling

Hvilken glans skal jeg bruge?

En typisk vægmaling til brug i stuen har glans 5, hvilket vil sige, at der er blandet 5 % lak i malingen. Denne type maling vil fremstå mat og er ikke særlig slidstærk, hvis den ofte er udsat for berøring. I en gang eller et børneværelse vil man derfor ofte vælge en maling med en lidt højere glans som f.eks. glans 6 eller 7.

I et køkken vil det være hensigtsmæssigt, at vælge en maling, der har en endnu højere glans, f.eks. glans 10 – 25. Vær opmærksom på, at hvis du vælger en meget høj glans vil overfladen også blive meget blank, så det er ikke altid nogen fordel at vælge en høj glans med mindre væggen bliver udsat for meget berøring, eller der er behov for ofte at kunne vaske væggen af. Det er f.eks. tilfældet i et badeværelse, hvor væggen skal kunne tåle at få direkte vandsprøjt. Der er i det hele taget altid lidt fugtigt i et badeværelse, så for at undgå at fugten trænger ind i væggen, med deraf følgende risiko for grobund for skimmelsvamp er det vigtigt at vælge en maling med en meget høj glans. Ofte vil man derfor i badeværelset vælge glans 25-50.

  • Stuen: Glans 5-7

  • Lofter: Glans 3-5

  • Værelser: Glans 5-10

  • Gang: Glans 5-10 alt efter hvor meget berøring af væggen der er.

  • Køkken: Glans 10-25

  • Badeværelse: Glans 25-50. Det er vigtigt at vælge mindst glans 25 for at undgå fugt i væggene.

 

http://www.youtube.com/watch?v=DzI60HoAkxc