Sådan lægger du et flot gulv, der holder!

J.S. Boligforbedringer

Er gulvet i et af husets rum efterhånden ved at være godt slidt? Skal du renovere drømmeboligen? Eller har du planer om at lægge gulvet i en nybygget bolig? Uanset hvilket projekt, du har i sinde at påbegynde, kan det være en god idé at undersøge, hvordan man lægger det flotteste gulv, inden du går i gang. Et gulv udsættes dag efter dag af slid fra møbler mv.. Derfor er det utrolig vigtigt, at gulvet bliver lagt korrekt ved at tage de rette forholdsregler og afslutte med eksempelvis Alu profiler for at hindre, at belægningen over tid vil løsne sig i kanten. Hvis du står foran et gulvlægningsprojekt og er interesseret i, hvordan du opnår det mest professionelle resultat, kan du i det følgende blive præsenteret for en række gode råd til gulvlægningen.

Opnå et professionelt resultat med enkle tips

For at opnå det flotteste resultat i forbindelse med et gulvlægningsprojekt er det altafgørende at gøre det forberedende arbejde godt. Inden selve gulvlægning påbegyndes, bør man nemlig klargøre underlaget. Dette gøres ved at udjævne eventuelle ujævnheder, således at man har et plant og tørt underlag at arbejde med. I sidste ende vil det være afgørende for, om et skarpt og plant resultat kan opnås. Hvis du ønsker et plant resultat, bør du ydermere lade gulvet ligge i rummet i mindst 48 timer, inden det skal lægges. I denne tid vil gulvet tilpasse sig temperaturen og luftfugtigheden i rummet. Dette er nødvendigt, da bl.a. træ- og laminatgulve bevæger sig alt efter rummets forhold, hvilket kan føre til ujævnheder, hvis gulvet ikke har vænnet sig til det pågældende rum. Når gulvet lægges, skal man også tage hensyn til, at gulvet stadig kan bevæge sig en smule. Det gøres ved at lave en bevægelsesfuge på 8-10 mm hele vejen rundt i rummet, således at gulvet ikke kommer til at bule op ved eventuel udvidelse.

Giv gulvet en flot afslutning med aluminiumsprofiler

Når gulvet er lagt, kan denne bevægelsesfuge godt være til gene, da den samler snavs og giver gulvet et ufærdigt udtryk. Derfor kan det være en god idé at anvende en afslutningsprofil til at dække bevægelsesfugen. Her kan man med fordel vælge Aluminiumsprofiler, da disse vil afslutte gulvet på en elegant måde og give et flot finish. Profilerne kan anvendes til stort set alle typer af gulvbelægning, herunder trægulv, laminatgulv, tæppe eller klinker.