Byggebloggen

Stedet at starte, når du skal i gang med et byggeri

Hus og haveNyttige råd

Sådan fjerner du mos på taget

Det fugtige danske klima giver gode vækstbetingelser for mos på taget. Hvis du er træt af at se på et grønt tag er der en række ting du kan gøre for at reducere væksten af mos.

Undgå skygge

Mos gror som regel på tagflader , hvor der er meget skygge. Ved at sørge for at beskære eller fælde store træer, som står tæt på huset kan du mindske skyggen og dermed mosvæksten.

Rens og mal taget

Hvis tagfladen er meget porøs, som f.eks. på et gammelt eternit eller betontagstenstag vil risikoen for dannelse af mos være større. Problemet kan løses ved at få taget afrenset og malet. På den måde bliver overfladen glat så ny mos ikke kan få fodfeste. Du skal være opmærksom på at gamle eternittage med aspest kan afgive farligt aspeststøv til omgivelserne. Der findes professionelle firmaer, som kan afrense taget og opsamle det aspestfyldte skyllevand.Hvis taget er meget gammelt bør en total udskiftning overvejes.

Fjern selv mos på taget

Du kan godt selv fjerne mos på taget med hænder og børste. Det kan ikke anbefales at bruge en højtryksrenser på grund af risikoen for at ødelægge taget og utilsigtet føre vand ind under tagkonstruktionen.

Du kan godt anvende algefjerner fra det lokale byggemarked. Du skal dog være opmærksom på, at det ofte er svært at påføre algefjerner uden det rigtige udstyr, for et algefyldt tag er også et glat tag at kravle rundt på.

Få en professionel til at fjerne mos på taget

Der findes et utal af firmaer, som kan fjerne mos på taget ved at behandle taget med et middel mod alger. Denne behandling er effektiv og skånsom mod taget. Der vil dog gå nogle uger inden taget er helt fri for mos. Det optimale er at få gentaget behandlingen hvert eller hvert andet år, så taget holdes helt fri for mos.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *