Se huspriserne i nabolaget inden du handler

admin Boligøkonomi, Nyttige råd

Er du nysgerrig efter at vide hvad din nabo gav for sit hus, så er der mulighed for at se det nu. Fra onsdag d. 13 januar 2010 kan du se priserne på alle bolighandler på boligsiden www.boliga.dk. Det er dermed muligt, at se ejendomsmægleren i kortene og få oplyst hvad husene i nabolaget er solgt til.

Hvis du overvejer at købe drømmehuset, men ikke er kendt med prisniveauet i lokalområdet, kan det være meget fornuftigt at lave et pristjek af, hvad andre huse i samme område er blevet solgt til. På den måde kan du få en fornemmelse af, hvilken pris der er den rigtige, inden du handler. Som boligsælger vil du også kunne sikre dig mod, at din bolig bliver sat alt for billigt til salg.