Stigende grundskyld truer boligejere
Landets kommuner har i løbet af de sidste 5 år skruet gevaldigt op for grundskylden og boligejerne skal ikke regne med at blive reddet af skattestoppet, som kun fastlåser ejendomsværdiskatten der betales til staten. Skattestoppet gør det svært for kommunerne at øge den generelle kommunale skatteprocent, men det hindrer ikke kommunerne i at øge grundskylden. I følge realkreditrådet er grundskylden gennemsnitligt vokset halvanden gang på de sidste 5 år.
I 2009 betalte boligejerne i gennemsnit 8200 kr. i grundskyld. Dette beløb må forventes at stige yderligere i de kommende år, når flere kommuner vælger at hæve grundskylden.
Hvis man bor i et parcelhus vil grundskylden typisk være højere end hvis man bor i et rækkehus eller en ejerlejlighed, fordi grundskylden beregnes ud fra en vurdering af prisen på grunden. Den enkelte kommune fastsætter selv størrelsen af grundskylden, men grundskylden skal holde sig indenfor spændet 16-34 promille af grundens værdi. Staten bestemmer hvor meget beregningsgrundlaget i gennemsnit må stige. For 2009 måtte beregningsgrundlaget stige med 4,7 pct.
Stigningerne skyldes dels, at mange kommuner har hævet deres grundskyldspromille og dels, at der i en årrække har været værdistigninger på boligmarkedet. Den eneste trøst for boligejerne er statens loft over stigningerne. Uden begrænsningerne fra statens side, ville boligejerne skulle punge endnu mere ud.
På grafen kan man se de nuværende stigninger og hvordan det ville have set ud, hvis der ikke var blevet indført et loft over stigningerne.
Uden loftet over stigninger ville hver boligejer i gennemsnit skulle betale 12400 kr. om året i grundskyld, mod 8200 kr. som har været gennemsnittet for 2009.
Kilde: Realkreditrådet