Skal jeg vælge LED pærer, eller almindelige energisparepærer?
Med udfasningen af de gammeldags glødepærer er der ingen vej uden om. Når lageret af gamle glødepærer er brugt op er det nødvendigt, at finde et brugbart alternativ til de højt elskede, men også energiforslugende glødepærer. Med stigende el-priser kan der også være god økonomi i at skifte til en mere energieffektiv belysning. Et lavere energiforbrug er ikke den eneste fordel ved de nye typer belysning – også holdbarheden er betydelig bedre, hvilket godt kan modsvare en højere indkøbspris.
Hvilken type el-pære skal jeg købe?
Der findes faktisk tre gode alternativer til de traditionelle glødepærer. Det drejer sig om:
- Halogenpærer, der også kan fåes, så de ligner de gamle glødepærer og med den samme fatning.
- Almindelige energisparepærer, der egentlig bare er et lysstofrør, der er bøjet og sat sat på en fatning.
- LED-pærer, der af mange er blevet beskrevet som fremtidens lyskilde.
Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige typer af el-pærer?
Halogenpærer
Mange vælger at udskifte de gamle glødepærer med halogenpærer. Fordelen er, at lyset stort set er det samme, som fra de gamle glødepærer. Der ud over er energieffektiviteten en lille smule bedre, end i den gamle type pære. Holbarheden er også en lille smule bedre.
Almindelige sparepærer (lysstofrør)
De almindelige energisparepærer er igennem årene blevet stadig bedre og kvaliteten af lyset er også blevet bedre end det var i starten. Der kan stadig være stor forskel på hvor gode de enkelte energisparepærer er. Ofte vil det være en fordel at vælge kendte fabrikater, der dog også ofte er en del dyrere, men pris og kvalitet hænger jo ofte sammen.
LED-pærer
I forhold til LED-pærer er der i de seneste år nærmest sket en revolution. I begyndelsen var led-lys svagt og ofte med et blåligt skær. Lyskvaliteten kunne slet ikke hamle op med de andre lyskilder der var på markedet.
Inden for de seneste få år er der imidlertid nærmest sket en revolution i forhold til både lyskvaliteten og lysstyrken. På nuværende tidspunkt er det muligt at købe led-pærer, der til forveksling lyser som en gammeldags glødepære. Forskellen er dog bare, at led-pæren kun forbruger ca 1/5 så meget strøm som en almindelig glødepære. Det kan godt blive til en stor besparelse hvis alle husstandens pærer skiftes ud til moderne led-pærer.
Prisen på en pære er desværre stadig temmelig høj, men en led-pære kan også holde flere gange længere en en pære med glødetråd, så det kan sikkert godt betale sig at give lidt mere i indkøbspris, hvis man ser på totaløkonomien over en årrække.
http://da.wikipedia.org/wiki/Lysdiode
http://ing.dk/artikel/nye-sparepaerer-danskerne-klojes-i-lumen-kelvin-og-ra-vaerdier-136262