Snerydning af fortove

admin Lov, ret og råd, Nyttige råd

Glemmer du snerydningen af dit fortov?



Det er kun de offentlige veje, cykelstier og parkeringspladser som kommunen rydder for sne. Som grundejer har du i de fleste tilfælde pligt til at rydde sne, salte og gruse på fortove og stier, som støder op til din grund. Hvis du forsømmer at rydde sne, salte og gruse kan du risikere at skulle betale erstatning ved et evt. uheld. Du kan også risikere, at posten og skraldemanden nægter at udføre deres arbejde hvis du ikke har ryddet for sne.

Hos din kommune kan du få oplyst om du er omfattet af rydningspligten. Hvis vejen er privat fællesvej har du pligt til at rydde, salte og gruse fortovet og halvdelen af kørebanen ud for din ejendom. Bor du på landet og har en privat vej hen til dit hus har du pligt til at rydde denne så posten og skraldemanden kan komme frem.

Hvis du forsømmer at rydde for sne kan du blive straffet med bøde og kommunen kan lade snerydningen udføre for din regning.

Fortove, stier og veje skal som udgangspunkt være ryddet i tidsrummet 07.00 til kl. 22.00 på hverdage og fra kl. 08.00 på søndage.

Hvis der er tale om fortovet foran f.eks. en børnehave som åbner kl. 06.00, så skal glatførebekæmpelsen være udført når institutionen åbner.

Du kan læse mere om hvornår du skal ud og skovle på www.skovlsne.dk

Hvis du stadig er i tvivl om det er nødvendigt at rydde sne, salte og gruse, så se følgende video: