Tænd havegrillen hurtigt og nemt

Administrator Hus og have, Nyttige råd

Hvordan kan jeg tænde havegrillen hurtigt og nemt?

Der findes generelt set to forskellige måder, som du kan tænde din grill på. Du kan enten vælge at tænde din grill ved hjælp af tændblokke, eller du kan vælge at få liv i din grill ved hjælp af en grillstarter. Begge metoder kan fungere ganske fint, men det er dog ikke altid, at det er lige nemt at tænde grillen med de to forskellige metoder. Den letteste måde at få ordentlig og hurtig gang i sin grill på er ved at gøre brug af en grillstarter, da den kan være væsentligt mere effektiv end tændblokke. Grillstarteren er desuden også den, som langt de fleste danskere vælger at benytte sig af, når de skal tænde op i grillen – ganske enkelt fordi, at den er effektiv. Det er desuden også muligt at få gang i sin grill ved at gøre brug af tændvæske.

Tænd havegrillen hurtigt og nemt med grillstarter

Hvis du vælger at gøre brug af en grillstarter i forbindelse med optænding af din havegrill, så får du en hurtig og ensartet optænding af din grill. Dette gør, at du ikke behøver at benytte grillvæske eller tændblokke, når du skal tænde op i grillen. Grillvæske og tændblokke kan selvfølgelig godt bruges, men det er ikke nødvendigt, hvis du har en god grillstarter, som du kan bruge, når du skal tænde op i grillen.

Når du skal tænde op i grillen ved hjælp af din grillstarter, så er det meget vigtigt, at du husker på, at grillstarteren bliver enormt varm, og derfor skal du sørge for at holde den udenfor rækkevidde for børn og dyr i hjemmet, så der ikke er nogen, som kommer til skade.

Fyld din grillstarter op med en passende mængde kul eller briketter. Herefter skal du lægge en tændblok eller et stykke sammenkrøllet papirunder din grillstarters rist. Dernæst skal du placere din grillstarter på et underlag, som ikke er brændbart – Her kan du eksempelvis sætte din grillstarter på en flise eller lignende. Tænd herefter det sammenkrøllede papir eller tændblokken.

Når der er gået et stykke tid, vil briketterne eller kullene i din grillstarter begynde at gløde. Når de gør det, skal du efterfølgende fordele dem i bunden af din grill. Sørg altid for at gøre brug af handsker, når du tager fat i din grillstarter, så du undgår at brænde dig. Den kan nemlig blive enormt varm, og derfor skal du sørge for, at du ikke kommer til skade.

Her efter er du klar til at lægge maden på din tændte grill.

Du kan også vælge at tænde din havegrill ved hjælp af tændblokke. Dette er dog ikke en helt ligeså effektiv måde at gøre det på, og det er ikke altid, at det er lige nemt.

Sådan tænder du havegrillen med tændblokke

Hvis du gerne vil gøre brug af tændblokke til at tænde op i din grill, så skal du ganske enkelt bare lægge dine tændblokke i bunden af grillen og dernæst hælde dine briketter ovenpå tændblokkene, så du har en stor bunke. Når du har gjort det, skal du sætte ild til dine tændblokke, og når der er ild i dine tændblokke, vil dine briketter også blive varme og begynde at gløde. Så snart dine briketter alle er begyndt at gløde, kan du blot fordele dem jævnt rundt i bunden af grillen. Du skal forvente, at det vil tage cirka en halv time, inden alle kul er tilstrækkeligt varme.

Du kan tænde din grill ved hjælp af tændvæske

En anden måde at gå gang i sin grill på er desuden også ved at gøre brug af tændvæske. Her er det dog blot meget vigtigt, at du er enormt forsigtig, da dette absolut er den farligste og mest risikable måde at tænde op i en grill på. Det er desuden ekstremt vigtigt at huske på, at du aldrig nogensinde må hælde tændvæske på en tændt grill – dette gælder desuden også på en grill, som er tæt på at gå ud. Det er enormt farligt, og det har førhen ført meget voldsomme skader med sig.

Hvis du vil gøre brug af tændvæske til at tænde din grill, så skal du lægge dine kul/briketter i en stor pyramideformet bunke. Når du har gjort det, skal du hælde en meget lille smule tændvæske udover kullene. Her er det dog vigtigt, at du sørger for ikke at bruge for meget, da tændvæske enormt let kan brænde, og det kan derfor være meget farligt. Når du har hældt en lille smule tændvæske udover kullene, kan du med fordel lade væsken trække i et par minutter og derefter sætte ild til kullene.

Tænd aldrig din havegrill indenfor

Det er vigtigt, at du sørger for, at der er orden i sikkerheden, når du skal tænde op i din grill. Sørg for at placere din grill et godt stykke væk fra dit hus, og sørg i øvrigt for, at der ikke ting, som står meget tæt på din grill, som kan antændes. Det er desuden ekstremt vigtigt, at du aldrig tænder din grill indenfor. Der er sket meget frygtelige ulykker med folk, som har forsøgt at tænde deres grill indenfor, fordi at de havde svært ved at få gang i grillen udenfor på grund af dårligt vejr. Dette kan dog være enormt farligt, så derfor må du aldrig nogensinde tænde din grill indenfor – uanset hvor svært det end måtte være at få liv i den.

Tilbage er der blot at sige god fornøjelse med grilningen!