Byggebloggen

Stedet at starte, når du skal i gang med et byggeri

Udvalgte artikler

Vælg det rette gulv til industrien

Mangler du gulve til industri og erhverv? Så læs med på denne side, hvor du kan blive klogere på erhvervsgulve samt forskellige typer af industrigulve. Det er vigtigt, at vælge det rette gulv til industribrug, da man på arbejdspladser ofte ikke tager hensyn til belægningen. Desuden er der en række krav, der skal overholdes, hvilket fagmænd altid er opdaterede på. Det kan eksempelvis være krav som slidstyrke, skridsikkerhed og hygiejne. Når man på et lager kører rundt i en gaffeltruck er det jo en fordel, at trucken ikke skrider i svinget ved vådt underlag. Heldigvis kan det rette valg af gulve forhindre disse uheld.

 

Gulvtyper til industri og erhverv

Når du skal vælge type af gulvbelægning, afhænger beslutningen af, hvilken funktion dit lokale har. Fagmænd er altid gode rådgivere, som kan give dig den bedste løsning og en fornuftig pris. Populære gulvbelægninger til industribrug er bl.a. Acryl, Epoxy, Polyurethan og Ucrete. De er alle rengøringsvenlige og modstandsdygtige.

 

Acryl

Denne type gulv er velegnet til de fleste brancher. Især produktionssteder, hvor der er høje krav til hygiejnen, vil denne belægning være perfekt. Det kan være områder som lager, fødevarer samt produktionsområder som fx mejerier og byggerier. Acryl kan både tåle påvirkning fra syre og frugtforarbejdning. Gulvet kan dog ikke tåle langvarig påvirkning af opløsningsmidler.

Epoxy

Belægningen er – grundet to stærke komponenter – velegnet til industri, lager og arkiver. Materialet er utrolig slidstærkt, hvilket egner sig godt til lokaler, der dagligt er udsat for store belastninger. Desuden er gulvet nemt at rengøre og let at arbejde med. Epoxy er ikke velegnet til udendørs brug, da belægningen vil blive nedbrudt af solens UV-stråler.

Polyurethan

Belægningen har den fordel, at den både kan bruges indendørs og udendørs. Polyurethan har en lyddæmpende effekt fra fx store bump, men har ellers mange af de samme fordele som Epoxy. Denne type gulv kan desuden modstå påvirkning fra høj varme og syreopløsninger.

Ucrete

Denne type af gulv er kendt for værende det mest solide gulv i verden – og det er der flere årsager til. Gulvet er slidstærkt, fugttolerant, modstandsdygtigt og meget hygiejnisk. Ikke nok med at belægningen er modstandsdygtig for stor belastning og slid, men det er også resistent mod kemiske stoffer. Belægningen er især egnet til brug i medicinalindustrien, levnedsmiddelindustrien samt kemisk industri.

 

Selvfølgelig findes der et utal af andre muligheder, men overstående belægninger er især velegnet til industribrug grundet høj slidstyrke og forskelligartede miljøer.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *