Få den uforstyrret nattesøvn du drømmer om med en vandseng

J.S. Boligforbedringer

Overvejer du at skifte din gamle seng ud med en vandseng? Læs med her om, hvorfor det kunne være en god ide, og hvilke fordele der er ved en vandseng fremfor en traditionel madrasseng.

Vandsengen er for dig der godt kan lide velvære og wellness, da denne type seng har den fantastiske egenskab, at den giver din krop helt unik støtte og komfort, da den former sig nøje efter kroppen. Vi har nedenfor samlet nogle af de største fordele ved en vandseng:

 

Vandets varme samt unik trykfordeling

En af de helt store fordele ved en vandseng er den unikke trykfordeling samt varme der betyder, at du kan får en dyb og uforstyrret nattesøvn. I modsætning til traditionelle madrastyper, fordeler vandsengen kroppens vægt, så du uanset sovestilling, ikke oplever ubehagelige tryk på udsatte steder. En vandmadras bliver ikke komprimeret ligesom f.eks. en skummadras, og garanterer derfor samme støtte år efter år.

 

Tempereret varme året rundt

En vandmadras har en tempereret året rundt. På den måde skal du om vinteren ikke først varme sengen op med din kropsvarme, det har sengen klaret for dig, og du kan derfor hurtigere falde til ro. Det samme gælder i sommermånederne, hvor din krop ikke skal bruge energi på at nedkøle sengen. Varmelegemet i sengen har nemlig en termostat der regulerer varmen.

 

Allergivenligt sovemiljø

Hvis du lider af allergi, som f.eks. støvallergi, er vandsengen perfekt til dig. En vandseng er nemlig kendetegnet ved et højt niveau af hygiejne. Madrassen kan nemt rengøres, og betrækket kan vaskes i vaskemaskinen.

 

Skræddersyet komfort

En vandseng kan fås med forskellige dæmpningsniveauer og du kan få individuel tilpasning i din seng. På den måde kan du og din partner have individuel varme og dæmpning i hver jeres side af sengen, således at i også kan sove uforstyrret videre når den anden vender sig i sengen.