Flagregler i Danmark

Administrator Hus og have, Lov, ret og råd, Nyttige råd

Man har i Danmark som sådan ikke regler omkring brug af flag, så I princippet kan du sagtens gøre hver dag til en festdag ved at hejse flaget i dagtimerne. Dog anses det alligevel som en uskik, hvis du lader dit flag blafre 24 timer i døgnet, og derfor er der lavet flagregler, som langt de fleste danskere holder sig indenfor.

Følgende regler gør sig gældende ved flagning med Dannebro: 

Normalvis flages der kun i dagtimerne. Der flages fra det tidspunkt, hvor solen står op – dog tidligst klokken 8. Flaget tages desuden ned ved solnedgang. Det er derfor forskelligt, hvornår man skal tage flaget ned fra flagstangen, da solen ikke altid går ned på samme tidspunkt. Flaget skal desuden også tages ned allersenest klokken 20:00.

Disse regler gør sig både gældende til lands og til vands. Dog er det tilladt at have det danske flag hejst døgnet rundt, hvis man sejler i skib eller andre faretøj, som sejler i et andet lands område. Det er altså tilladt at have sit flag hejst som en indikation for, at ens skib stammer fra Danmark, hvis du sejler i et andet lands område. Dette gør sig dog ikke gældende, når du sejler ind til en et andet lands havn. Hvis du gæster et andet land, og sejler ind i et fremmed lands havn, så er det nemlig de samme flagregler, som gør sig gældende. Nemlig at man kun må flage i dagtimerne og tidligst fra klokken 8.

Flagregler i forbindelse med dødsfald

I forbindelse med dødsfald er det kutyme, at man flager på halvt. Det vil sige, at man ikke sætter flaget helt op i toppen af stangen, men i stedet for sætter man flaget i midten af stangen – altså flages der på halvt.

Når man skal sætte flaget på halvt, så er kutymen den, at man først sætter flaget til tops, hvor det er i et par sekunder. Herefter sænkes flaget ned på midten af flagstangen. Når man skal flage på halvt, så skal man sætte flaget sådan, at flagets underkant sidder ude for midten af flagstangen. Hvis man skal flage fra en husfacade, så er det noget lidt andet der gælder. Her skal man nemlig sætte flaget således at det hvide kors er ud for flagstangens midte.

Når man skal have flaget ned, så skal man i princippet gøre dette på samme måde, som når man skal have flaget op. Når flaget skal hejses ned, skal du nemlig sørge for først at hejse flaget til tops i et par sekunder, hvorefter det skal hales ned efterfølgende.

På dage med bisættelse plejer man at flage på halvt indtil bisættelsen har fundet sted. Når bisættelsen er overstået, bliver flaget hejst på hel. Der flages normalvis på hel indtil solnedgang eller senest klokken 20.

Flagregler i forbindelse med mindegudstjenester

I forbindelse med mindegudstjenester forholder det sig sådan, at der flages på helt indtil et kvarter inden selve højtideligheden skal finde sted. Under selve højtideligheden står flaget på halv, og umiddelbart efter afslutningen på højtideligheden skal flaget igen sættes på hel og efterfølgende tages ned ved solnedgang og senest klokken 20:00.

Flagregler i Danmark i forbindelse med brug af vimpel

Hvis du vil benytte dig af en vimpel, så skal dette som udgangspunkt foregå ved, at du har din vimpel hejst op i flagstangen i både nat og dag, og du bør kun tage din vimpel ned, når du i stedet for skal flage almindeligt. Når du skal vælge en vimpel, som du ønsker at bruge til din flagstang, så bør du vælge en, som har en passende længde. Hvor kort eller lang din vimpel skal være afhænger meget af, hvor stor en flagstang du har. Jo længere en flagstang du har, jo større sig din vimpel også være.

Det kan desuden være en rigtig god idé, at du sørger for at slå din flagline rundt om stangen et par gange. Dette kan du med fordel gøre for at undgå den støj, der ellers kan komme.

Når flagdage falder sammen

Der sker af og til det, at nogle flagdage vil falde sammen. Dette kan eksempelvis være i tilfælde af, at der er en person, som har fødselsdag samme dag, som en anden person dør, eller det kan være i forbindelse med en helligdag som eksempelvis Langfredag. Hvis der eksempelvis skulle være en festdag på Langfredag, så er der lavet nogle regler, som er beskrevet meget nøje af det danske justitsministerium. Der er fremsat en lov, der siger, at en kirkelig flagdag går foran for enhver anden flagregel, der findes. Det betydet ganske enkelt, at uanset hvem der måtte have fødselsdag eller lignende, så er det de kirkelige flagdage, som skal vægtes højest.

Flag må ikke røre jorden

Både når du skal have dit flag op, og når du skal hejse det ned igen, så skal du huske på, at flaget aldrig på røre jorden. Dette er godt skik, der kommer sig af, at man skal behandle flaget med værdighed. Der er desuden også en gammel myte, som siger, at det er tegn på ulykke, hvis flaget rører jorden.

Flagregler i Danmark ved flagning med udenlandske flag

Der gælder ikke de samme regler for flagning med dansk flag, som der gør med flagning med et udenlandsk flag. Modsat de fleste regler der er med flagning med det danske flag, gælder der officielle regler, når man skal flage med udenlandske flag. Her stilles der nemlig krav om, at man skal have fået en tilladelse fra en lokal politimester, som har givet en lov til, at man kan flage med et andet lands flag.

Hvis man gerne vil have en tilladelse fra en lokal politimester til at flage med et andet lands flag, så vil der meget typisk blive stillet et krav om, at der som minimum i forbindelse med flagningen med det udenlandske flag også skal flages med et dansk flag samtidig, som minimum er i den samme flaghøjde eller placeret højere, end det udenlandske flag – Altså skal det danske flag være mere fremtræden end det udenlandske. Dette er dog en regel, som man i visse tilfælde kan få lov til at slippe udenom, hvis man eksempelvis kun har en flagstang, og derfor kun har mulighed for at flage med et flag af gangen.

Visse udenlandske flag må flages med uden flagtilladelse

Det er dog ikke alle flag, som man er nødsaget til at have tilladelse for at flage med. Ifølge lovgivningen er det nemlig tilladt at flage med det europæiske flag samt det FN-flaget, uden at man har fået tilladelse til det. Derudover må du desuden også gerne flage med det norske, svenske, finske, færøske, grønlandske og islandske flag, uden du har fået tilladelse fra en offentlig instans.

Alle flag udover ovennævnte og Dannebro kræver en tilladelse fra en lokal politimester. I København skal tilladelsen gives af politidirektøren.