Har du et grimt gulv derhjemme? Dette kan du gøre ved det

Redaktion Boligforbedringer

Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan gulvet ser ud i ens hjem. Det optager trods alt en hel del plads, og derfor er det også vigtigt, at man synes, man kan holde ud at kigge på det. Det kan være, at du er kommet til at bo et sted, hvor du bare ikke kan fordrage gulvet. Så er det heldigt, at man kan gøre noget ved det. Der er faktisk mange forskellige metoder, man kan tage i brug, og de varierer naturligvis alle sammen i, hvor dyrt og besværligt det er. Du kan læse med, hvis du mangler lidt inspiration til, hvordan du kan komme dit grimme gulv til livs!

Du kan male trægulvet!

Hvis du har trægulv, så er Maling af trægulv faktisk en fantastisk mulighed! Du kan virkelig skabe et lyst rum, der også kan komme til at virke meget større, hvis du f.eks. maler dit gulv hvidt. Det kan skabe en super fed effekt, og hvis du f.eks. kan lide moderne eller minimalistisk indretning, så er det virkelig en fed mulighed. Det er også en af de metoder, der er billigere at tage i brug. Eller – prisen afhænger naturligvis også af, hvilket gulv du har, og om det skal have nogen form for behandling, inden du kan male det. Du bør desuden tale med en fagperson, inden du køber maling. Når det er maling af trægulv, så skal det virkelig kunne holde til meget slid, og derfor er det alfa og omega, at du får købt noget gulvmaling i god kvalitet.

Du kan slibe og lakere

Hvis du har et gammelt og slidt trægulv, så kan du også give det nyt liv ved at slibe og lakere det. Det kan være krævende at gøre selv, men det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre. Det er klart, at du skal leje en maskine, som man kan bruge til slibe gulvet med. Det kan også kræve lidt ekspertise at lægge lakken, og hvis du ikke har noget erfaring med det, så skal du måske ikke selv kaste dig ud i det. Det kan være et besværligt projekt, men hvis du betaler dig ud af det, så kan du også få dit gulv til at se 10 år yngre ud! Prisen afhænger selvfølgelig af, hvor meget af arbejdet du har mod på selv at kaste dig ud i.

Dekorer med gulvtæpper

Der er også en tredje løsning, som faktisk er super billig, men som lidt svarer til at putte et plaster på såret. Hvis du har et gulv, du hader, så kan du jo også vælge at dekorere det med tæpper, så du dækker en stor del af det. Det er en billig løsning, men det kan også være mere besværligt, når det kommer til rengøring. Man skal støvsuge oftere, og der kan generelt samle sig mere støv, når man har tæpper. Det kan dog være en god løsning, hvis du bor som lejer, og du ikke har tilladelse til at gøre noget ved gulvet. Så kan det være din eneste udvej. Det kan dog også ende med at blive rigtig flot. Man kan jo få tæpper, der ser ud på et hav af forskellige måder, så du har virkelig mulighed for at sætte et personligt præg i stuen med tæpper.