Byggebloggen

Stedet at starte, når du skal i gang med et byggeri

Nybyggeri

Husk pantebrevet til dit nybyggede hus

Har du lige bygget nyt hus? Så læs med her. For selvom det ikke er lovpligtigt at oprette et ejerpantebrev, så er der faktisk flere fordele ved at oprette sådan et brev. Hvis eksempelvis du har planer om at optage et lån hos en kreditor eller flere, så har ejerpantebrevet den perfekte funktion.

Kort sagt

Når du opretter et ejerpantebrev, står du selv som både kreditor og debitor, hvilket adskiller ejerpantebrevet fra det almindelige pantebrev. Såfremt du ønsker at optage et lån, kan du stille dette ejerpantebrev til rådlighed for banker, så de har sikkerhed i dit lån. Denne form for sikkerhed betegner man som underpant.

Sikkerhed i dit lån

Underpant i et ejerpantebrev gør det muligt for banken samt andre pengeinstitutioner at tage sikkerhed i dit lån i form af pant. Med andre ord holder banken simpelthen fast i dit ejerpantebrev indtil lånet er tilbagebetalt. Såfremt ejeren ikke tilbagebetaler lånet til tiden, kan banken med underpanten kræve, at ejendommen skal sælges på tvangsaktion for dermed at få gælden indfriet. Det er vigtigt at tinglyse dit ejerpantebrev – ellers er det ikke gældende. Denne tinglysning fungerer digitalt, så det er hurtigt og nemt at gå til. Når et brev tinglyses eller overdrages til en anden part, kræver det en tinglysningsafgift til det offentlige, som ligger på et fast beløb på 1660 kr. plus 1,5% af ejerpantebrevets størrelse.

Ejerpantebrevets fordele

Såfremt du som ejer har betalt din gæld og har ejerpantebrevet mellem hænderne igen, bliver dine fremtidige lån billigere end det første. Det same ejerpantebrev bruges nemlig igen til det nye lån. Fordelen ved dette er desuden, at du undgår at skulle betale endnu en tinglysningsafgift på 1,5% af lånets størrelse. Det gjorde du første gang, du lånte penge af banken, så med et nyt lån og et ejerpantebrev, er denne afgift ude af billedet. Hvis du har flere lån hos forskellige kreditor i samme ejerpantebrev, kan du spare afgiften. Dog medfører dette også, at kreditorerne får underpantret i din ejendom. Som banken også kan ved underpant, kan disse kreditorer også kræve din bolig på tvangsaktion, hvis du ikke tilbagebetaler lånet.

Gode penge at spare

Selvom det måske ikke lyder ligetil at oprette et ejerpantebrev, så skal der ikke meget til – det foregår jo digitalt. Du har også mulighed for at kontakte et af de mange dygtige boligadvokater i Danmark. De findes i København og på Sjælland samt i resten af landet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *