Vælg den rigtige type kogeplade til dit køkken

J.S. Boligforbedringer

Er du ved at indrette et nyt køkken eller trænger hvidevarerne blot til at blive skiftet ud? Så er du måske allerede ved at overveje, hvilken type kogeplade, du gerne vil have. En kogeplade er et vigtigt element i køkkenet, da det for fleste er der, hvor det meste af madlavningen foregår. Derfor er det vigtigt at overveje, hvilken typer, der passer bedst til dine behov. Kogepladen kan enten komme som en del af et komfur eller som et selvstændigt element, der skal placeres i bordpladen.
Hvis du vil have mere information om de bedste komfurer på markedet, så kan du finde mere på denne hjemmeside.

 

Vælg mellem disse typer

Når du vil finde en ny kogeplade, findes der tre fremtrædende typer, som kan vælge imellem. Den første og efterhånden mest almindelige i de danske hjem er induktionspladen. Induktionsplader kræver, at man har gryder og pander, der er egnede til induktion. De skal nemlig være magnetiske i bunden, før de virker på pladen. Denne type kommer med en række fordele. Induktionspladens elektromagnetiske teknik betyder, at det ikke er kogepladen, der varmes op, men det er derimod kogegrejet ovenpå. Kogepladen kan godt stadig blive varm, men det skyldes restvarme fra gryderne. Denne teknik betyder også, at pladerne slukkes, når den varme gryde fjernes. Dette kan være en fordel for børnefamilier, da risikoen for forbrændinger mindskes. Tilmed er en induktionsplade en fordel, hvis kartoflerne koger over, da det ikke vil brænde sig fast på kogepladen.
En anden type er den glaskeramiske kogeplade. Kogezonerne ligger under en hærdet glasoverflade, som udnytter varmen godt og giver en rengøringsvenlig overflade. Med en keramisk kogeplade kan du bruge alle typer af gryder og pander, og du behøver derfor ikke at investere i noget nyt.
Du kan også vælge en gaskogeplade, hvis du ikke ønsker en el-plade. Gaskogepladens fordel er, at den kan skifte temperatur meget hurtigt. Dog kræver det, at du har adgang til gas eller selv kan opbevare en gasbeholder.

 

Undersøg energiforbruget

Den nemmeste måde at tjekke kogepladens energiforbrug er, at ved at kigge på energiklassen. Skalen går fra A, som betyder lavt forbrug, til G, som betyder højt forbrug. Undersøg også, hvor godt kogepladerne kan udnytte energien. Her vinder induktionskogepladen som regel, da den ofte kan udnytte op til 80% af energien.