Byggebloggen

Stedet at starte, når du skal i gang med et byggeri

Hus og haveNyttige råd

Skadedyrstjek i din Bolig

Foråret er ved at være over os, hvilket også vil sige, at dyrelivet vil blomstre op og blive aktivt igen. Mange har måske bemærket de ordinære sorte havemyrer, som måske ses i entréen eller rundt omkring revner i væggene og ikke tænkt videre over dette. Disse myrer er heller ikke særligt skadelige, men kan være til gene, da et myresamfund kan bestå af op imod 10.000 myrer, som ingen helst ser vandre rundt i deres bolig.

Derimod er der andre mere farlige skadedyr, som man bør holde øje med. Husbukken er boligejerens fjende nummer et. Dette er en bille, hvis larver lever af træ. Derfor kan der forvoldes store skader på trækonstruktioner, hvis husbukkene får lov at florere i det hjemlige. Husbukkene er ganske vanskelige at opdage – deres larver, som er fjenden, der skal bekæmpes, gemmer sig ofte cirka 2cm inde i træet, hvor de ikke er til at finde.

Derudover er der mange andre insekter, man bør holde øje med. Forekomsten af borebiller kan også være fatal for dine møbler og trækonstruktioner, da disse også borer sig herind i og ødelægger det indefra. Dertil findes også mus, rotter og sågar husmår og ræve.

Hvis man er så uheldig at være udsat for skadedyrsangreb, kan man læse mere om på Bolius hjemmeside, hvad man bør gøre med bekæmpelse, betaling og pligter: http://www.bolius.dk/alt-om/skadedyr/artikel/love-og-regler-om-bekaempelse-af-skadedyr/

Men hvad skal man gøre, for at finde ud af om man er ramt af skadedyrsangreb?

Mange af disse insekter efterlader små huller i træværket i din bolig, som er med til at afsløre dem. Om hullerne er fuldstændigt runde eller flossede og ujævne kan afsløre, hvilken insektart du har med at gøre. Gå gerne træværk og møbler igennem og led efter disse små tegn på angreb. Andre tegn kan være efterladenskaber som savsmuld fra boring ind i træet eller simpelthen ekskrementer. Lav eftertjek på særligt udsatte områder, hvor man ikke ofte færdes, som for eksempel kælderen, hvor gnavere gerne holder til og i taget, hvor man vil have svært ved at opdage et igangværende angreb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *