Digital afstandsmåler fra Bosch erstatter tommestokken

Redaktionen Tophistorier, værktøj 1 Comment

Bosch PLR 15 testDe tider er ovre, hvor det var nødvendigt at folde tommestokken ud for at måle afstande. Håndværkerens og “gør det selv mandens” gamle måleredskab bliver nu sendt på pension af den nye digitale laserafstandsmåler fra Bosch. Afstandsmåleren er faktisk mindre end den gamle tommestok og kan det samme, bare meget hurtigere og meget nemmere.

[xyz-ihs snippet=”Go-Viral-Bosch-afstandslaser”]

Bosch laserafstandsmåler PLR 15

Mål nemt afstande og beregn areal
Den digitale afstandsmåler PLR 15 fra Bosch kan hurtigt og nemt måle afstand ved hjælp af den indbyggede laser.
Afstandsmåleren kan også hjælpe dig med at beregne arealet af et lokale. Dette kan f.eks. være meget handy hvis du skal lægge nyt trægulv i et værelse og gerne vil have svar på hvor mange m2 gulv du skal bestille hjem. Beregning af areal udføres nemt ved at anvende “hold” funktionen, hvorved målingen gemmes indtil afstanden på den anden vinkel er målt. Til sidst ganges de to tal og resultatet er arealet af eksempelvis gulvet i et værelse.

Beregning af areal og volumen

Skal du f.eks. lave en støbning og har brug for hurtigt at få svar på hvor meget beton du skal bruge, kan den digitale laserafstandsmåler også hurtig give dig svar på hvor stor en volumen du har brug for. Afstandsmåleren fra Bosch kan med andre ord anvendes til en lang række måleopgaver både i hjemmet og på jobbet. Afstandsmåleren kan både måle de helt korte afstande og de lange afstande og er både mere præcis og langt hurtigere at anvende en en traditionel tommestok.

Hvor præcis er lasermåleren PLR 15 fra Bosch?

I følge de tekniske data fra Bosch er laserafstandsmåleren særligt egnet til målinger fra 0,15 – 15 m. Den mindste visningsenhed er dog på 1 mm så der er med andre ord tale om et præcisionsinstrument, der er i stand til at leve op til kravene ved alle almindelige håndværksmæssige opgaver.

Vi har på byggebloggens redaktion testet Bosch PLR 15 og blandt andet undersøgt brugervenlighed og præcision.

  • Brugervenligheden er særdeles god. Så snart batterierne er sat i er afstandsmåleren klar til brug, uden ventetid eller behov for kalibrering. Den lille størrelse på afstandsmåleren gør det muligt altid at have den ved hånden mens der arbejdes.
  • Præcisionen er faktisk overraskende god ved hver eneste måling. Under testen har det ikke været muligt at konstatere unøjagtigheder. Det bliver ellers i brugsanvisningen nævnt, at der godt kan forekomme unøjagtige målinger hvis overflade, som der måles på er meget reflekterende eller ru. I testen var afstandsmåleren i stand til at måle præcist på alle materialer. Beregningstiden kan dog godt øges til op til 4 sekunder hvis overfladen som der måles på ikke er optimal.

Comments 1

  1. Den fungere fint, hvis man altså skal måle fra et punkt og til en slutflade, men hvordan gør man når man skal måle afstanden f.eks. mellem 2 vinduer eller skal bruge 2×3 meter midt på græsplænen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *